Bred Borger- og Kulturforening

Bred Borger- og Kulturforening blev oprettet d. 7. februar 2005 efter lukningen af Bred skole. Lokalerne anvendes som kulturhus til foreningens folkelige og kulturelle aktiviteter. Lokalerne udlejes også til foreningens medlemmer til formål, der er naturlige for et forsamlingshus.

Aftalen, som i sin tid blev indgået med den gamle Vissenbjerg Kommune, indebar desuden, at det store lokale fra mandag til torsdag kan anvendes af foreninger under folkeoplysningsloven.

Foreningen bliver drevet af frivillige, lokale kræfter, og der er altid brug for ekstra hænder til fx en kage, et søm der skal bankes i eller vores flagallé, der pynter ned gennem Bred på festdage – så tag fat i os, hvis du har lyst til at give en hånd med.